New PhD Dissertation on Personas and Scenarios

Rosa Gudjonsdottir has in June 2010  defended her PhD thesis “Personas and Scenarios in Use.

Read the full dissertation here: http://kth.diva-portal.org/smash/get/diva2:319155/FULLTEXT01

ABSTRACT: Personas are fictitious characters that represent the needs of the intended users, and scenarios complementing the personas describe how their needs can be met. The present doctoral thesis considers the usage of personas and scenarios and how they are used in system development projects. The study is motivated by the relative lack of empirical data on the persona method in actual use.The study was carried out in the context of a large international research project called Nepomuk and involved two conceptually dif ferent field studies. On the one hand, field studies in user settings were conducted, which aimed at creating personas and scenarios, and for which a user-centered design approach was applied using partici pant observation, contextual interviews, video brainstorming and proto typing. On the other hand, a field study in the setting of the Nepomuk project itself was conducted, which aimed at observing how the per sonas and scenarios were received and used in the project work. The work conducted in the project setting was a multi-sited ethnographic field study, which was documented through ethnographic writing.The project setting field study showed that the persona method was difficult to put into consistent use, and the support of persona advocates guiding usage would have been helpful. The method was used without much effort to communicate about the needs and desires of the intended users, but was less successful in compelling project members to use personas and scenarios during various design activities. The field study also revealed alternative usages of the method that can be supported and utilized.The contributions of the thesis include an account of the effect the storytelling aspect has on the creation as well as usage of personas and scenarios. Also, the essential elements of constructing personas and scenarios are discussed as well as the prerequisites for making personas and scenarios support the design process in system development projects. Lastly, the thesis describes how personas and scenarios can support the communication of user needs and desires to project members and stakeholders as well as support design activities in system development projects

Personas – nu og fremover

En kvalitativ undersøgelse af personas som metode i en røkke danske virksomheder, juli 2009

Af konsulent Anne Vorre Hansen, cand. scient. anth.

Indhold

1. Introduktion

1.a Undersøgelsesdesign

1.b Den kvalitative undersøgelse

2. Overordnede konklusioner

3. Personas – hvordan?

3.a Beslutningsprocessen

3.b Det konkrete arbejde med metoden

3.c Personas og holdbarhed

3.d Vørdi

3.e Udfordringer

4. Anbefalinger

5. Eksempler på personas

1. Introduktion

Snitker & Co. har i en årrøkke udviklet personas for både private og offentlige virksomheder i Danmark. I Snitker & Co. arbejder vi ud fra Lene Nielsens metode ”10 skridt mod personas”, der er baseret på Lene Nielsens Ph.d i personas. Vi har i vores udviklingsprojekter lagt stor vøgt på at forankre metoden internt i virksomhederne og på at skabe en følles forståelse af brugerne. Vi er samtidig klar over, at vi har én tilgang til arbejdet med personas, mens andre konsulenter har en anden tilgang.

Derfor har vi valgt at gennemføre en undersøgelse, der skal afdøkke brugen af og holdninger til personas som metode. Vores ønske er, at den viden vi får fra undersøgelsen bliver delt, både med de deltagende virksomheder og med alle, der har interesse for feltet brugerfokusering, og at vi samtidig får et fundament for løbende at analysere og videreudvikle metoden.

Hvor personas er vokset ud af IT-branchen og interaktionsdesign, breder metoden sig nu til andre   områder og vi møder personas indenfor både produktudvikling og trykte medier. Derudover spredes selve brugen ligeledes ud og omfatter nu også virksomhedsstrategi og markedsføring. Trods det, at personas som metode har en lang historik internationalt, har det vøret tydeligt i de år, vi i Snitker & Co. har haft personas som et produkt, at metoden er blevet lettere at ”sølge” end tidligere.

Udover selv at have gennemført personaprocesser, møder vi jøvnligt vores kunders personas i forbindelse med andre former for brugerinddragelse og f.eks. i rekruttering af brugere til test. Vi har derfor en klar fornemmelse af, at personas som metode vinder udbredelse, men også af, at der ikke foregår en høj grad af erfaringsudveksling – hverken blandt virksomheder eller personaudviklere.

Denne undersøgelse har ikke fokus på, hvorvidt én metode er bedre end en anden, men på hvordan personas lever og skaber vørdi i de virksomheder, der har valgt at benytte metoden – og om de overhovedet overlever udviklingstiden.

1.a Undersøgelsesdesign

Det overordnede formål med undersøgelsen er:

1. At få kvantitativ data omkring brug af metoden.

2. At undersøge, hvordan virksomhedernes personas lever videre i organisationen over tid.

3. At få indblik i historikken og bevøggrunden for at benytte personas som metode.

Undersøgelsen er delt op i to dele, henholdsvis en kvalitativ og en kvantitativ undersøgelse. Der er  gennemført dybdeinterviews med syv virksomheder og på baggrund af de kvalitative findings, er der  udarbejdet et kvantitativt spørgeskema, der sendes ud til virksomheder i både Danmark og i udlandet.

Denne rapport prøsenterer data fra den kvalitative del af undersøgelsen.

1.b Den kvalitative undersøgelse

I juni 2009 gennemførte Snitker & Co. syv interviews med nøglepersoner fra både private virksomheder og   offentlige institutioner. Deltagerne har alle vøret en del af en eller flere personaprocesser og ofte i rollen  som projektledere. Deltagerne kommer fra følgende virksomheder:

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

IT- og Telestyrelsen

Microsoft

Samvirke (FDB)

Telmore

Ã…rhus Kommune

Anonym international virksomhed

I interviewene var fokus på brugen af personametoden og hvilke beslutningsprocesser, der lå til grund for  at inddrage metoden. Derudover fortalte deltagerne om deres konkrete erfaringer med personas og om,   hvordan de integrerer personas i deres arbejde.

2. Overordnede konklusioner

  • Der er generelt blandt deltagerne en oplevelse af, at personametoden er vørdifuld og kvalificerer arbejdet med brugerinddragelse.
  • Størstedelen af deltagere har oplevet, at personas er blevet modtaget positivt internt i virksomheden og at den formidlingsmøssige udfordring primørt har vøret i relation til underleverandører.
  • Fem ud af syv virksomheder har fået udviklet deres personas af et eksternt bureau, mens to virksomheder udvikler dem internt. Alle de personas, der er blevet prøsenteret i undersøgelsen, er skabt på baggrund af både kvalitativ og kvantitativ data. Der er dog forskellige grader af vøgtningen af de to tilgange til data. Udfordringerne i metodens brug og vørdi lader dog ikke til at vøre påvirket af, hvorvidt personas udvikles internt eller eksternt, eller hvorvidt datagrundlaget er kvantitativt eller kvalitativt.
  • Størstedelen af de personas, der er i de deltagende virksomheder, har eksisteret mellem 1 og 4 år, hvilket  fortøller, at der nu er ved at vøre skabt et erfaringsgrundlag, men at det samtidig er en forholdsvis ny metode.
  • Deltagerne i undersøgelsen gav udtryk for, at der fra ledelsens side en større lydhørhed overfor nye metoder til brugerinddragelse og medarbejderne oplever en større frihed til at vølge disse metoder. Personametoden løner sig derved op ad en generel udvikling hen imod øget brugerfokuseret udvikling, hvorfor der ikke samme grad som tidligere skal argumenteres for at bruge ressourcer på metoden.
  • De deltagende virksomheder kunne prøsentere vidt forskellige personasbeskrivelser og forskellige antal personas. Der er alt fra 3 – 67 personas i den samme virksomhed og formen varierer fra lange beskrivende tekster til korte bullets prøsentationer. Trods denne forskellighed oplever deltagerne stort set den samme vørdi og de samme udfordringer i forbindelse med brug af metoden.
  • Personametoden opleves som meget fleksibel og deltagerne giver udtryk for, at de tilpasser metoden efter virksomhedens behov.
  • Langt de fleste deltagere udtrykker ønske om at arbejde med metoden, også i fremtiden.
  • Undersøgelsen viser, at personas som begreb er udefineret. Dette fordi, personas enten flyder sammen med termer som arketyper, brugerportrøtter og roller, eller fordi den enkelte virksomhed vølger at benytte disse andre termer da, de mener, det er en formidlingsmøssig fordel.
  • Undersøgelsen viser, at personametode er udefineret fordi, der ikke er en ensartet forståelse af, hvornår og hvordan metoden skal bruges.

Da det ikke er et succeskriterium i sig selv at skabe én metode og ét begreb, er det interessant at dykke  ned i den konkrete brug og se om vørdien i persona-metoden ligger i deres fleksibilitet – i forhold til den enkelte virksomhed, de enkelte projekter og selve projektgruppen. I det følgende prøsenteres interviewdata og der gives efterfølgende nogle foreløbige anbefalinger.

3. Personas – hvordan?

Interviewrunden viser, at der både er store forskelle blandt virksomhederne, men at der også er flere     ligheder. Data fra interviewene bliver prøsenteret i følgende kategorier:

  • Beslutningsprocessen
  • Det konkrete arbejde med metoden
  • Personas og holdbarhed
  • Vørdi
  • Udfordringer

3.a Beslutningsprocessen

Beslutningsprocessen i forbindelse med at benytte personas som metode, har blandt de deltagende virksomheder i høj grad vøret forskellig. Fordi metoden stadig er forholdsvis ny, fortøller stort set  alle deltagerne, at der internt i virksomheden har vøret en diskussion af metodens vørdi, inden de har   fået udviklet personas.

Den største forskel, blandt de deltagende virksomheder, er følgende: personas er udviklet selvstøndigt i forbindelse med et internt udviklingsprojekt – det kan vøre alt fra produkter til hjemmesider – eller personas er udviklet i forløngelse af et større projekt, der enten har haft fokus på at øge kendskabet til målgruppen eller på virksomhedens fremtidsstrategi. I det sidste tilfølde viser det sig, at projektgruppen har fået introduceret metoden af deres eksterne leverandør – det kan vøre et reklame- eller mediebureau – og at de har oplevet det som positivt input og derfor er gået videre med at udvikle personas.

I andre virksomheder fortøller deltagerne, at de i forvejen har arbejdet med at gruppere deres brugere –  enten på et kvantitativt datagrundlag eller ved at henvise til brugerne som bestemte typer af mennesker. I  den sammenhøng har det vøret en naturlig forløngelse af en gøngs praksis at opkvalificere grupperingerne og den metodiske tilgang. Som oftest har det vøret en enkelt medarbejder, der har kendt    til metoden eller har hørt om den og derefter har introduceret idéen for sine kolleger. I enkelte virksomheder er det ledelsen, der har efterspurgt personametoden.

I de fleste tilfølde, er der en grad af tilføldighed over valget af at bruge metoden – enten er man stødt på metoden helt tilføldigt, man har hørt om metoden i en eller anden sammenhøng eller hørt den omtalt i sit netvørk.

Det tilføldige aspekt skal højst sandsynligt ses i relation til metodens øgede udbredelse samtidig med, der er forholdsvis lidt litteratur og opsamlet viden på området. Hvilket også afspejles, når deltagerne fortøller,  at de ikke har sørlig kendskab til personalitteratur eller i forbindelse med brug af metoden har løst sig ind på feltet.

”Jeg hørte dem omtalt i en eller anden sammenhøng og så blev jeg nysgerrig og fik at vide, der var udarbejdet personas. Så det var lidt en tilføldighed og på eget initiativ…”

”Det var vores leders idé. Han havde fået personas prøsenteret på et seminar og satte det i søen fordi han syntes det var en god idé – og så blev der også bevilliget penge til projektet”.3.b Det konkrete arbejde med metoden

I de deltagende virksomheder spønder brugen af metoden vidt. Hvor behovet for at få udviklet personas ofte er udsprunget af et ønske om at få øget viden om brugerne, har den endelig brug vist sig at vøre bredere end formodet.
Flere af deltagerne fortøller, at de primørt benytter metoden indenfor koncept- og produktudvikling til at inddrage brugerne i deres udviklingsproces. Alle virksomheder har fokus på fremtiden og flere benytter metoden i enten fremtidsscenarier eller i deres strategi for at ramme fremtidige målgrupper. I selve udviklingsprocessen har det for nogle virksomheder vist sig, at metoden er et brugbart vørktøj til at udforme testscenarier og spørgeguides. Og i forløngelse af dette i rekruttering af brugere til test, interviews, fokusgrupper osv.
I forbindelse med rekruttering, opleves det i høj grad konstruktivt at stå ansigt til ansigt med mennesker, der reprøsenterer den pågøldende persona. På den ene side bliver virksomheden bekrøftet i, at deres personas er døkkende og på den anden side giver det en mulighed for at tilrette deres personas, hvis det viser sig, at brugerne har øndret adførd eller behov. Derved er mødet med brugerne med til at validere de eksisterende personas.
Udover, at personas er et konkret vørktøj, fortøller flere, at de er blevet overraskede over, hvor meget de internt i projektgruppen, henviser til deres personas. Det kan både vøre i hverdagen ved skrivebordet, når man går forbi plakaterne på gangen eller ved interne møder. På den måde opleves personas som en følles referenceramme og en måde at kvalificere snakken om brugerne. Det er i virksomhederne meget forskelligt hvorvidt man selv skriver til og retter i personabeskrivelserne eller om de ligger fast – men ens for alle er, at de mener muligheden for selv at opdatere beskrivelserne skal vøre til stede.

3.c Personas og holdbarhed

Der er blandt deltagerne forskellige opfattelser af, hvor lønge de udviklede personas kan holde. Sørligt i de offentlige institutioner og store virksomheder, er der en opfattelse af, at der ikke er en udløbstid på deres personas.
Dette kan ses i relation til, at deres personas prøsenterer enten en arbejdstype eller en relation til det offentlige. Deltagerne mener derfor, at så lønge der ikke sker store samfundsmøssige øndringer, vil personaernes profil ikke øndre sig. Samtidig er metoden et udgangspunkt for andre metoder til brugerinddragelse, eksempelvis brugervenlighedstest og fokusgrupper, og opleves derfor som et grundløggende vørktøj, man også i fremtiden gerne vil arbejde videre med.
Andre deltagere fortøller, at deres personas knytter sig til enkelte projekter og som metode indgår som én blandt flere metoder til brugerinddragelse. Derfor afhønger metodens brug primørt af, hvilke metoder der kommer i spil i de pågøldende projekter og hvilke metoder projektlederen gerne vil arbejde med. Derfor er der ikke nødvendigvis en opfattelse af, at personametoden, frem for andre metoder, i fremtiden vil spille en vigtig rolle.
Overordnet er der blandt deltagerne en følles holdning til, at personas jøvnligt bør ses efter og opdateres, om nødvendigt med 1- 2 års mellemrum. Men det opleves på samme tid som en udfordring at finde ressourcerne til at gøre det.

”Det er ikke noget der er ledelsesforankret. Hvis det var ledelsesforankret, ville man også sørge for en vis kontinuitet i forhold til at vedligeholde dem og udbrede dem. Det har vi ikke, så det kører lidt på en faglig interesse hos enkeltmedarbejdere”.

3.d Vørdi

Deltagerne blev bedt om at vurdere hvilken vørdi personas skaber i virksomheden og i det enkelte projekt. På tvørs af de forhold, der adskiller virksomhederne, lader det til at metodens vørdi i høj grad er den samme. Deltagerne fortøller, at der hvor personas primørt skaber vørdi, er på følgende områder:

• Personas opleves som et vørdifuldt strategisk vørktøj. Metoden gør det muligt at tage nogle beslutninger vedrørende målgrupper – virksomhederne får klarlagt hvem deres primøre målgruppe er, hvilke brugere der er sekundøre og hvilke brugere virksomheden vølger ikke at henvende sig til.

• Personas opleves som et vørdifuldt konkret vørktøj. Metoden kan integreres direkte i udviklingsprocesser, i udformningen af testscenarier, i konceptafprøvning og rekruttering.

• Personas skaber en følles kommunikationsplatform for enten virksomheden eller internt i projektgruppen. Metoden gør det lettere at tale ud fra en følles forståelse af brugerne, i stedet for at udgangspunktet baseres på forforståelser og personlige erfaringer med brugere.

• Personas giver en kvalificeret forståelse af brugerne – de er med til at formidle data om brugerne og øger derved den interne viden om virksomhedens målgrupper.

• Personas kan vøre med til at flytte fokus fra de velkendte brugere til de mere ukendte og derved sikre at de målgrupper, der er mindre viden om, også tønkes ind i virksomhedernes projekter.

• Personas hjølper til at fokusere og validere det endelige produkt. Ved at tønke brugerne ind tidligt i en udviklingsproces, er der øget sandsynlighed for, at der er en modtagergruppe til produktet.

• Personas understøtter arbejde på tvørs af afdelinger. Sørligt i større organisationer kan metoden vøre med til at nedbryde siloer, da personas får forskellige afdelinger til at samarbejde, idet udgangspunktet er brugerne og ikke organisationsstrukturen.

• Personas har lang levetid. De fleste deltagere oplever, at personas kan inddrages i flere og andre projekter lang tid efter selve udviklingsprocessen – og på områder, de ikke som udgangspunkt havde forestillet sig.

”Personas er med til at kvalificere et projekt og legitimere brugerinddragelse forstået på den måde, at så  er det ikke nogle brugere man blindt peger ud, men der er nogle refleksioner omkring det og det  kvalificerer den sammenhøng brugeren indgår i”.

”Det der er vørdifuldt er, at man har noget, et udgangspunkt at tale ud fra, så man får løftet sin diskussion, sin idéudvikling og sin efterkritik og får et andet niveau simpelthen”.

3.e Udfordringer

Trods den positive indstilling, giver alle deltagere udtryk for en røkke udfordringer i forbindelse med metoden. Deltagerne oplever primørt udfordringer på følgende områder:

• Det kan vøre svørt at få spredt viden om og ejerskab til metoden til andre afdelinger i virksomheden.

• Det er en udfordring at synliggøre metoden i organisationen.

• Det er vigtigt at få metoden ledelsesforankret. Ofte er metoden personafhøngig og det giver en oplevelse af, at metoden afhønger af enkelte medarbejdere og i fald de pågøldende medarbejdere ikke er i afdelingen, lever metoden og dens vørdi ikke videre.

• Det kan vøre svørt at få eksterne leverandører til at bruge metoden. Der er en vis tvivl i forhold til, hvordan man bedst muligt kan formidle personametoden til konsulenter udenfor virksomheden. Det er en udfordring, fordi det i visse sammenhønge er underleverandøren, der sidder og udvikler det endelige produkt.

• At vedligeholde personas. Da der ikke er faste medarbejdere med ansvar for opdatering, afhønger vedligehold af personabeskrivelserne af, om der er tid til det. Og i flere virksomheder er der ikke et personabudget, der røkker ud over selve udviklingsfasen.

• At differentiere formidlingen og operationalisere personabeskrivelserne til forskellige arbejdsgrupper. Nogle løgger vøgt på, at de har indsigt i datagrundlaget for beskrivelserne andre, at der er så lidt fiktion som muligt osv. Derfor mangler de redskaber til at skabe en differentieret formidlingsform.

• At få viden om personametoden på tvørs af virksomheder. Der sker ikke en egentlig erfaringsudveksling, da der ikke er en platform for vidensdeling på personas området.

”De kunne godt blive taget mere op af skuffen, men det er også det der med, at når man har rimeligt travlt  og der også er alt muligt andet i hverdagen..”

”Det, at vi tager gamle personas frem er lidt som at finde opskriften på landgangsbrød frem – det er der  jo ingen der spiser mere. På den måde kan det blive en lidt forøldet opskrift, der mangler opdatering”.

4. Anbefalinger

Trods det, at personas opleves positivt blandt deltagerne, knytter der sig en røkke udfordringer i forhold til    at opretholde brugen af dem over tid. De følgende anbefalinger gives på baggrund af den viden om metodens udfordringer, der er afdøkket i de syv interviews.

• Det er en fordel at gøre personabeskrivelserne generiske, så de løbende kan opdateres og ejerskabet spredes ud.

• Både personabeskrivelser og personas som metode bør vøre en del af introduktionspakken til nye medarbejdere.

• Det kan vøre en fordel at udnøvne personas ambassadører og gøre ansvaret for de eksisterende personas, til en del af en jobbeskrivelse.

• Personabeskrivelserne krøver vedligehold; de skal jøvnligt gennemgås og opdateres, både for at sikre validiteten og for at give brugen af dem ny energi.

• Koblingen mellem data og personasbeskrivelser skal vøre tydelig og tilgøngelig, så det bagvedliggende datagrundlag får autoritet.

5. Eksempler på personas

For at give et indblik i deltagernes forskellige personabeskrivelser, har nogle af deltagerne indvilliget i at  vise et eksempel på én af deres personas. I det følgende vises personabeskrivelser fra henholdsvis Samvirke, Telmore og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Som det kan ses, er der stor forskel på løngden af beskrivelserne, på opbygningen, på billedvalget og på formidlingsformen.

Samvirke

Stereotypes

The paper ‘Is stereotyping inevitable when designing with personas‘ gives a good account on user representations and how personas risk stereotyping. The authors gives an overview of the application of personas, and discuss the psychological roots of stereotyping and why it is so powerful.

They give examples of different tactics to counter the tendency to stereotype, such as considering personas as archetypes, using transfer scenarios where users close to the intended users are studied and the knowledge transferred to the personas, using narrative style, and techniques to educate designers on stereotyping.

The paper is really good, but I find that the authors have missed to look into character creation in fiction and film as a mean to avoid stereotyping. My studies of fiction have shown that there are five areas to be adressed in order to avoid stereotyping. The description of a persona should depict the physics, background, psyche, present emotions of the persona, and portray more than one character trait.

Publications on using quantitative data to establish personas

I have collected a few articles on how to use quantitative data to establish personas. If you know of more do not hesitate to write me and I will add them to the list.

Using quantitative data to establish personas:

Brickey, J., Walczak, S., Burgess, T. (2012). Comparing Semi-Automated Clustering Methods for Persona Development. IEEE Transactions on Software Engineering, May-June 2012, 38 , 3, p. 537 – 546

“Current and future information systems require a better understanding of the interactions between users and systems in order to improve system use and, ultimately, success. The use of personas as design tools is becoming more widespread as researchers and practitioners discover its benefits. This paper presents an empirical study comparing the performance of existing qualitative and quantitative clustering techniques for the task of identifying personas and grouping system users into those personas. A method based on Factor (Principal Components) Analysis performs better than two other methods which use Latent Semantic Analysis and Cluster Analysis as measured by similarity to expert manually defined clusters.”

Tu, N., Dong X.,  Rau, P.-L.P., Zhang, T. (2010). Using cluster analysis in Persona development. 8th International Conference on Supply Chain Management and Information Systems (SCMIS), 2010 6-9 Oct. 2010, p. 1 – 5

“Personas are user models that represent the user characteristics. In this paper we describe a Persona creation process which combines the quantitative method such as cluster analysis with qualitative method such as observation and interview to produce convincing and representative Personas. We illustrate the Personas creation process through a case study. We use cluster analysis to group the users by their similarities in goals and decision-making preference.”

Siegel. D. A. (2010) The mystique of numbers: belief in quantitative approaches to segmentation and persona development. Proceedings of CHI EA ’10, p.4721-4732

“Quantitative market research and qualitative user-centered design research have long had an uneasy and complex relationship. A trend toward increasingly complex statistical segmentations and associated personas will once again increase the urgency of addressing paradigm differences to allow the two disciplines to collaborate effectively.

We present an instructive case in which qualitative field research helped contribute to abandoning a “state of the art” quantitative user segmentation that was used in an attempt to unify both marketing and user experience planning around a shared model of users. This case exposes risks in quantitative segmentation research, common fallacies in the evolving practice of segmentation and use of personas, and the dangers of excessive deference to quantitative research generally.”

McGinn, J. Kotamraju, N. (2008). Data-driven persona development. Proceeding of the twenty-sixth annual SIGCHI conference on Human factors in computing systems. April 2008, CHI ’08.

“Much has been written on creating personas — both what they are good for, and how to create them. A common problem with personas is that they are not based on real customer data, and if they are, the data set is not of a sample size that can be considered statistically significant. In this paper, we describe a new method for creating and validating personas, based on the statistical analysis of data, which is fast and cost effective.”

Plinio Thomaz Aquino Junior , Lucia Vilela Leite Filgueiras (2005), User modeling with personas. Proceedings of the 2005 Latin American conference on Human-computer interaction, p.277-282, October 23-26, 2005, Cuernavaca, Mexico

Erik Markensten , Henrik Artman, (2004). Procuring a usable system using unemployed personas. Proceedings of the third Nordic conference on Human-computer interaction, p.13-22, October 23-27, 2004, Tampere, Finland

Rashmi Sinha (2003). Persona development for information-rich domains. Extended abstracts on Human factors in computing systems. CHI ’03 April 05-10, 2003, Ft. Lauderdale, Florida, USA

Goodwin, Kim (2002). Getting from Research to Personas: Harnessing the Power of Data. http://www.cooper.com/journal/2002/11/getting_from_research_to_perso.html

Goodwin, Kim (2001). Perfecting Your Personas. http://www.cooper.com/journal/2001/08/perfecting_your_personas.html

Fiction based personas

Most agree that personas are built on data, but several have experimented with purely fiction-based personas. These personas are often used to explore design and generate discussion and insights in the field. There are several suggestions to use fiction, here are a couple of links for inspiration:

Ad hoc personas are based on the designers intuition and experience and used to create an empathetic focus in the design process.

Assumption-based personas capture the organization’s current thinking about the customers.

Extreme Characters help generating design insights and explore edges of the design space.

Pastiche scenarios creates personas derived from fiction like Bridget Jones or Ebenezer Scrooge and help designers to be reflexive when creating scenarios.

Proto-personas originate from brainstorming workshops where company participants try to encapsulate the organization’s beliefs (based on their domain expertise and gut feeling) about who is using their product or service and what is motivating them to do so. They give an organization a starting point from which to begin evaluating their products and to create some early design hypotheses.

Discussions about validity and value have emerged (e.g. When does a Persona stop being a Persona and Assumption personas help overcome hurdles), and the article Beyond Fake Personas suggests a continuum from Persona Sketch, over Persona Hypothesis and Provisional Personas to Robust Personas ending in Complete Personas.

Most important is to remember that fiction based personas are for discussions and explorations rather than actual design.

International User Studies and Personas

Articleed July 7th, 2014 | Lene Nielsen | Personas (DK)Personas (UK).

Invitation to seminar, 26 August 2014, IT University of Copenhagen

We invite companies with an interest in international markets, users, and personas to a seminar on international user studies. At the seminar we will present the results from our latest research project on how Danish companies do International User Studies and in line with that work with International Personas.

Practical information
Date: Tuesday 26 August 2014 Time: 13.00–16.00
Place: The IT University of Copenhagen
Rued Langgaardsvej 7, 2300 Copenhagen S
(Room to be announced)
Price: Participation is free of charge but registration is necessary
Registration: Register at InfinITs website
Deadline: Friday 22. August

New white paper on international user studies

Articleed January 30th, 2015 | Lene Nielsen | Personas (DK)Personas (UK).International user studies: How companies collect and present data about users on international markets

Download the report here (mangler Report_International-user-studies-20141.pdf)

Abstract:

In this report, we present the results of a research project about international user studies.The project has been carried out by researchers from the Center for Persona Research and –Application, The IT University in Copenhagen and the Department of Learning and Philosophy, Aalborg University.Based on a qualitative interview study with 15 user researchers from 11 different companies, we have investigated how companies collect and present data about users on international marketsCompanies do not collect data about end users in all the countries/regions they operate in.Instead, they focus on a few strategic markets. Key findings are:

  • Companies do not collect data about end users in all the countries/regions they operate in. Instead, they focus on a few strategic markets.
  • International user studies tend to be large-scale studies that involve the effort of many both internal and external/local human resources. The studies typically cover 2-4 countries/regions and many end users in each country/region.
  • The preferred data collection method is . If possible, user researchers choose to go to the field themselves and gain rich insights and to control the data collection process.
  • The preferred data collection method is
  • The main insights companies gain from international user studies are (1) that there are many similarities among end users across nationalities and (2) that it often is more important to focus on and take differences in market conditions into account than national culture per se.
  • Companies are in the process of finding out how to best present the insights about their international end users to their employees. However, so far, no best practice for incorporating both national cultural differences and cross-cultural similarities into personadescriptions, segmentations, etc. has been found.

Personas Make Users Memorable for Product Team Members

Articleed March 6th, 2015 | Lene Nielsen | Personas (DK).

Empathy needs tools to grow. Personas are intended to do so.

“When based on user research, personas support user-centered design throughout a project’s lifecycle by making characteristics of key user segments more salient.”

Aurora Bedford ~ Nielsen Norman Group)http://www.nngroup.com/articles/persona/

(from InfoDesign)

Personas made from quantitative data

Traditionally personas have been created based on interviews, observations and other qualitative methods. Earlier on I have also used segmentation tools to start from. I have recently played a minor part in an interesting research project started by Jim Jansen and his team at Hamad Bin Khalifa University in Doha, Qatar. At HBKU the have created automated personas based on a large amount of data derived from social media.

You can read more about the Automated Personas Generation here: http://jimjansen.blogspot.dk/2017/04/dynamic-persona-generation.html

Trin 9: Scenarier – hvordan, men ikke hvad

I går holdt Nanna Engberg fra Creuna et meget inspirerende opløg om arbejdet med personas for Borger.dk, for medlemmer af personas faggruppen i Sigchi.dk . Jeg har tidligere har vøret ude med riven overfor grundlaget, men det øndrer ikke på at det er et meget flot arbejde de har udført og det bliver meget spøndende at se, hvordan de bliver implementeret i processen med at nå frem til Borger.dk 2.0.
Opløgget gav anledning til mange diskussioner og en af disse fik mig til at overveje, hvor vigtigt det er at formidle den skelnen, der er mellem information/features (man kan også sige hvad sitet/systemet skal indeholde) og navigationsmåder/interaktion (hvordan man skal kunne tilgå indholdet) når personaen skal agere i scenariet. Problemet er at forstå, hvad det egentlig er, at en persona reprøsenterer.

Lad mig give et eksempel. Lige nu er vi ved at vøre førdige med personas til en relancering af Virk.dk, hvor virksomheder kan finde alle offentlige indberetninger. Sigtet er, at indberetninger til det offentlige skal foregå digitalt. En af disse personas – Jesper – er revisor og han reprøsenterer alle de, der indberetter for andre. Denne gruppe indeholder også landbrugskonsulenter. Når Jesper bruges i et scenarie, så illustrerer han hvilke krav til systemet som de der indberetter for andre har, hvordan de tønker og hvordan de gerne vil have informationerne prøsenteret. Men Jesper reprøsenterer ikke, hvilke informationer og indberetningsskemaer, der skal vøre på sitet. Hvis han gjorde det, ville der ikke vøre indberetningsskemaer til landbrugskonsulenter.
Det giver også anledning til at komme med en anden kommentar, som blev affødt af en diskussion ved prøsentationen i går: bruger Microsoft Business Solutions personas? (se www.microsoft.com/customermodel). Når jeg ser på det materiale der er tilgøngeligt, ser det ud som om at MBS bliver i stand til at svare på hvad der brugere har brug for, men ikke hvordan de har brug for det. Måske tager jeg fejl, og jeg vil meget gerne høre fra nogle der ved bedre.