Culture and Personas Perception

This experiment originates from a comment posted on the forum connected to Journal of the HCI Vistas. Here Dinesh Katre wrote; ‘I have always found it difficult to visualize or understand the characters illustrated in the books of P. G. Woodhouse because all are British personalities and I have not lived in Briton so long to understand these personalities as they are quite culture specific.’ (29-01-08). This made me wonder how personas descriptions are perceived and whether culture influences the perception.

Read the article here.

Personas in a cultural world

Research points to, that cultural cultural different readers fill the narrative gaps that occur in every text differently. Having this in mind, it becomes interesting to see how different readers interpret a persona description, as differences in interpretation might have impact on cross-cultural projects. 

In the following I will report from two studies of how people from different cultures perceive a persona description. The first study is reported here at pp. 43-46 and involved six participants from India, China and Denmark, most were young and students. This study was followed by a second study with eight participants from Japan, Brazil, France, Holland, Russia, New Zealand, Germany and USA. All were familiar with the persona method and all were usability professionals.

The persona portrayed a person working with marketing. The description was written in such a way that there were no cues in the text of age, gender and culture.
In both studies the participants were asked to: 1) read a persona description. 2) find a photo on the internet that resembled the persona. 3) write a short comment on why they had chosen this particular photo. 4) mail both photo and comment to me.

The two studies showed interesting differences.

The two photos show suggestions for the persona from the first and second study, respectively.Strategies for finding photosIn the accounts for the choice of photo there seems to be two strategies at play; either interpreting or looking for clues in the description:Interpreting the text and using the interpretation as explanation for the choice of photo ‘I don’t know why but I tend to associate obesity with reluctance to new technology mindset. Don’t ask me why!’(Indian informant 3). ‘Information Technology means he would earn more money than average’ (Chinese informant 1).Finding a specific description in the text that serves as explanation for the choice of photo. ‘She has young children and therefore she could not be old’ (Danish informant 2). ‘he has no time to do much exercise, so he may be a little fat’ (Chinese informant 2).Conclusions from the first studyMost participants picked a photo of a person in a business suit, even the only photo of a female.
Three participants from India and China chose photos of western looking business men, the rest of the participants chose photos of locals.The photos from the male Danish participants show persons with a typical Danish look, the female participant chose a person with a non-Danish expression.All of the Danish participants chose photos of younger persons that chosen by the other participants.There seems to be a shared and stereotypical comprehension of how a business person looks – despite culture.Most chose non local appearance.Conclusions from the second studyThe photos were more mixed in appearanceIn general they portrayed older personsThere was no unambiguous choice of photosFew chose a photo of a business stereotype (except one who has worked with personas)All chose local appearanceAnalysis of both studies showThe participants chose the age of the persona based on their own age.1st experiment: the photos depicted younger persons. Among the participant were several student2nd experiment: the photos depicted older personas. All participants were professionals.The experienced usability professionals had a higher tendency to choose photos of local1st experiment: several chose non-local apperance.2nd experiment: all chose local appearance.The experienced used interpretation of the text as a strategy for finding photos while most of the participants in the first experiment chose to find cues in the text, when they argued for.There seems to be gender stereotypes at play. When men a depicted they are more often in surroundings showing them with their children as the persona is described as one who cares for the family. When women are depicted they are more often in business surroundings.ConclusionThe two studies have several outcomes concerning cross cultural projects:It showed that it is quite easy for the writer to incorporate implicit information. In the first study the writer had given the persona children of a certain age. Together with the age of the persona this, unintended, pointed to a westerner. An Indian reader caught this information immediately as it did not fit with the cultural experience for India.It showed that the readers used their own background when trying to understand the persona description and they used persons in their intimate surroundings in order to relate to the persona description. ’I assume I know the person, because of my previous career and involvement in advertising. I, from the get go, had an idea of how I presumed this person to look, since to me we all looked alike at the agency after a while.. I took inspiration from my former superiors and my general ideas of how people in his position dress and tend to appear physically.’(Danish Informant). ’He has a French look (he looks like my brother in law who has similar position in a company).’ (French Informant). ‘Based on some elements in the text I might be more inclined to make it a male, but then again (being the son of a working mother), there is nothing that will not make it possible in the Netherlands to let this persona be a woman.’ (Dutch informant)When reading a description the readers use two different strategies when depicting the persona; either interpreting or looking for clues in the description. Especially the interpretation strategy and the use of known persons might create unintended results in cross-cultural projects and points to, how crucial it is to get the descriptions verified by locals.AcknowledgementsI want to thank the CultUsab project and UX Alliance and all the participants.

The effect of personas is finally proved

In the research Paper – Real or Imaginary: The effectiveness of using personas in product design by Frank Long, the author investigates the effectiveness of using personas. The results showed that personas:

  • Produces designs with superior usability characteristics.
  • Provide a significant advantage during the research and conceptualisation stages of the design process.
  • Photographs works better than illustrations.
  • Visual storyboards are more effective in presenting task scenarios than text only versions.

Personas posters

Articleed November 5th, 2009 | Lene Nielsen | Personas (DK)Personas (UK).

personas poster

The poster 10 Steps to Personas are now translated into several languages. You can download a low resolution version of the poster here.

10-trin-til-personas (Danish)

10-steps-to-personas (English)

Personas-in-10-stappen (Dutch)

10 Steps

Jose Vittone has translated the poster to Spanish. You can find his version here:

Persona-Scenarios in Context

Articleed January 28th, 2010 by Lene Nielsen & filed under Scenarios (UK).


By Sabine Madsen, Lene Nielsen

In this paper we explore the persona-scenario method as a means for requirements determination. More specifically, we investigate how the method can support groups of diverse ISD project participants in constructing and presenting multiple stories that complement each other in generating many, new, and shared understandings and design ideas. As persona-scenarios are stories about personas using IT systems we draw on narrative theory to define what a persona-scenario is and which narrative elements it should consist of. The conceptual clarification is used as an analytical lens for understanding an empirical study of a workshop that was held as a part of a large project concerned with redesign of an e-report portal for Danish governmental bodies. The aim of the workshop was to develop persona-scenarios about the future use of e-reports. A key finding is that despite our inherent human ability to construct, tell, and interpret stories it is not easy to write and present a good, coherent, and design-oriented story without methodical support. The paper therefore contributes to the field of ISD with theoretical and empirically grounded guidelines that delineate a) what a design-oriented persona-scenario should consist of (product) and b) how to write it (procedure) in order to generate and validate as many, new, and shared understandings and design ideas as possible (purpose).

Download the full paper:

Tags: e-reportinginformation systems developmentnarrative theoryPersonas (DK)scenariosStorytelling

Links from InfoDesign

Love, Hate, and Empathy: Why We Still Need Personas

by Kyra Edeker, Jan Moorman

UX is a relatively nascent discipline: a boisterous, hopeful, opinionated, and insightful young adult who sometimes lacks perspective. Need evidence? Just yesterday personas were a UX designers’ BFF, but today? Well, not so much.

There’s been some gossip about how they are ‘fakes’ and really don’t help build empathy. Some have even called for their total abandonment. What’s behind this trajectory from love to hate? Is there hope for personas as real empathy builders?

Read the whole article here: 

Personas: A Critical Investment For Content Strategy
Personas as the silver bullet to guarantee empathy?
“Content strategy isn’t really a discipline but a defined approach to handling an organization’s content consistently across departments and channels. It can only be effective if it becomes ubiquitous to the processes and procedures that already exist within business – communications, public relations, customer service, marketing, graphic design, IT, etc. While the defined strategy may be about content, the tactics by which we achieve our content goals are really about people. Who are we publishing content for? How will they interact with the content we present? How do they define relevancy? What is meaningful and engaging to them? Borrowing a tool that user experience and interaction designers have used for years, personas are a powerful way to not only create and implement a sound content strategy, but to facilitate its adoption by everyone in the organization.”
(Kristina Mausser a.k.a. @krismausser ~ Follow the UX Leader)

Using Personas During Design and Documentation
“(…) although demographics and task analysis play an important part in persona creation, personas are more than just a collection of user profiles and groups. You should make them as real as you can. They should embody all the human attributes you’d expect to find in your users. For example, they could be moody, very task oriented, work in a specific type of environment, or even hate the idea of referring to documentation unless they are absolutely compelled to do so.”
(Niranjan Jahagirdar and Arun Joseph Martin ~

Zombie Personas
“This is by far the nerdiest episode we ever did, so fasten your seat belts. In his session at UXcamp, Tom said: “Personas – love ‘em or hate ‘em – you can’t not use ‘em. Either you have zombies, or you have living ones.” In this recording of his session he talks about different kinds of zombies like Mirror Personas, Undead Personas, Unicorn Personas or Stupid User Personas. He gives advice on how to avoid these fellas and how to make good use of living personas during a project. As a bonus, Tom explains why 37signals doesn’t need personas at all.”
(UX Café)

Using Persona Advocates to develop user-centric intranets and portals
“Grasping complex information needs and uses can indeed be daunting. One powerful design tool, personas, can help make sense of these needs and provide a framework for building Intranets that will satisfy a variety of needs. Effectively developed and used, personas enable Intranet teams to hone in on user needs and build interfaces and user experiences that end-user audiences can and will use.”

(McQueen Consulting)

Personas as User Assistance and Navigation Aids
“A lot of work goes into creating personas, and I was delighted to discover this innovative way in which the team carried forward the benefits of that work into the final product, where users could benefit from it as well. The personas also provide a rich form of user experience by portraying typical practices for effectively using the portal. I recommend that other UX designers consider applying personas in this way—initially using these user research artifacts during design, then incorporating them into products as user assistance and navigation aids.”
(Mike Hughes ~ UXmatters)

The Essence of a Successful Persona Project
“Personas are a flexible and powerful tool for user researchers. They’re also one of the most misunderstood. When done well, they ensure the team focuses on the needs and delights of their users. Like other effective user research techniques, personas deliver confidence and insights to the team. Personas help the team make important design decisions with a thorough understanding of who the users are, what they need, and when they need it.”
(Jared Spool)

New PhD Dissertation on Personas and Scenarios

Rosa Gudjonsdottir has in June 2010  defended her PhD thesis “Personas and Scenarios in Use.

Read the full dissertation here:

ABSTRACT: Personas are fictitious characters that represent the needs of the intended users, and scenarios complementing the personas describe how their needs can be met. The present doctoral thesis considers the usage of personas and scenarios and how they are used in system development projects. The study is motivated by the relative lack of empirical data on the persona method in actual use.The study was carried out in the context of a large international research project called Nepomuk and involved two conceptually dif ferent field studies. On the one hand, field studies in user settings were conducted, which aimed at creating personas and scenarios, and for which a user-centered design approach was applied using partici pant observation, contextual interviews, video brainstorming and proto typing. On the other hand, a field study in the setting of the Nepomuk project itself was conducted, which aimed at observing how the per sonas and scenarios were received and used in the project work. The work conducted in the project setting was a multi-sited ethnographic field study, which was documented through ethnographic writing.The project setting field study showed that the persona method was difficult to put into consistent use, and the support of persona advocates guiding usage would have been helpful. The method was used without much effort to communicate about the needs and desires of the intended users, but was less successful in compelling project members to use personas and scenarios during various design activities. The field study also revealed alternative usages of the method that can be supported and utilized.The contributions of the thesis include an account of the effect the storytelling aspect has on the creation as well as usage of personas and scenarios. Also, the essential elements of constructing personas and scenarios are discussed as well as the prerequisites for making personas and scenarios support the design process in system development projects. Lastly, the thesis describes how personas and scenarios can support the communication of user needs and desires to project members and stakeholders as well as support design activities in system development projects

Personas – nu og fremover

En kvalitativ undersøgelse af personas som metode i en røkke danske virksomheder, juli 2009

Af konsulent Anne Vorre Hansen, cand. scient. anth.


1. Introduktion

1.a Undersøgelsesdesign

1.b Den kvalitative undersøgelse

2. Overordnede konklusioner

3. Personas – hvordan?

3.a Beslutningsprocessen

3.b Det konkrete arbejde med metoden

3.c Personas og holdbarhed

3.d Vørdi

3.e Udfordringer

4. Anbefalinger

5. Eksempler på personas

1. Introduktion

Snitker & Co. har i en årrøkke udviklet personas for både private og offentlige virksomheder i Danmark. I Snitker & Co. arbejder vi ud fra Lene Nielsens metode ”10 skridt mod personas”, der er baseret på Lene Nielsens Ph.d i personas. Vi har i vores udviklingsprojekter lagt stor vøgt på at forankre metoden internt i virksomhederne og på at skabe en følles forståelse af brugerne. Vi er samtidig klar over, at vi har én tilgang til arbejdet med personas, mens andre konsulenter har en anden tilgang.

Derfor har vi valgt at gennemføre en undersøgelse, der skal afdøkke brugen af og holdninger til personas som metode. Vores ønske er, at den viden vi får fra undersøgelsen bliver delt, både med de deltagende virksomheder og med alle, der har interesse for feltet brugerfokusering, og at vi samtidig får et fundament for løbende at analysere og videreudvikle metoden.

Hvor personas er vokset ud af IT-branchen og interaktionsdesign, breder metoden sig nu til andre   områder og vi møder personas indenfor både produktudvikling og trykte medier. Derudover spredes selve brugen ligeledes ud og omfatter nu også virksomhedsstrategi og markedsføring. Trods det, at personas som metode har en lang historik internationalt, har det vøret tydeligt i de år, vi i Snitker & Co. har haft personas som et produkt, at metoden er blevet lettere at ”sølge” end tidligere.

Udover selv at have gennemført personaprocesser, møder vi jøvnligt vores kunders personas i forbindelse med andre former for brugerinddragelse og f.eks. i rekruttering af brugere til test. Vi har derfor en klar fornemmelse af, at personas som metode vinder udbredelse, men også af, at der ikke foregår en høj grad af erfaringsudveksling – hverken blandt virksomheder eller personaudviklere.

Denne undersøgelse har ikke fokus på, hvorvidt én metode er bedre end en anden, men på hvordan personas lever og skaber vørdi i de virksomheder, der har valgt at benytte metoden – og om de overhovedet overlever udviklingstiden.

1.a Undersøgelsesdesign

Det overordnede formål med undersøgelsen er:

1. At få kvantitativ data omkring brug af metoden.

2. At undersøge, hvordan virksomhedernes personas lever videre i organisationen over tid.

3. At få indblik i historikken og bevøggrunden for at benytte personas som metode.

Undersøgelsen er delt op i to dele, henholdsvis en kvalitativ og en kvantitativ undersøgelse. Der er  gennemført dybdeinterviews med syv virksomheder og på baggrund af de kvalitative findings, er der  udarbejdet et kvantitativt spørgeskema, der sendes ud til virksomheder i både Danmark og i udlandet.

Denne rapport prøsenterer data fra den kvalitative del af undersøgelsen.

1.b Den kvalitative undersøgelse

I juni 2009 gennemførte Snitker & Co. syv interviews med nøglepersoner fra både private virksomheder og   offentlige institutioner. Deltagerne har alle vøret en del af en eller flere personaprocesser og ofte i rollen  som projektledere. Deltagerne kommer fra følgende virksomheder:

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

IT- og Telestyrelsen


Samvirke (FDB)


Ã…rhus Kommune

Anonym international virksomhed

I interviewene var fokus på brugen af personametoden og hvilke beslutningsprocesser, der lå til grund for  at inddrage metoden. Derudover fortalte deltagerne om deres konkrete erfaringer med personas og om,   hvordan de integrerer personas i deres arbejde.

2. Overordnede konklusioner

  • Der er generelt blandt deltagerne en oplevelse af, at personametoden er vørdifuld og kvalificerer arbejdet med brugerinddragelse.
  • Størstedelen af deltagere har oplevet, at personas er blevet modtaget positivt internt i virksomheden og at den formidlingsmøssige udfordring primørt har vøret i relation til underleverandører.
  • Fem ud af syv virksomheder har fået udviklet deres personas af et eksternt bureau, mens to virksomheder udvikler dem internt. Alle de personas, der er blevet prøsenteret i undersøgelsen, er skabt på baggrund af både kvalitativ og kvantitativ data. Der er dog forskellige grader af vøgtningen af de to tilgange til data. Udfordringerne i metodens brug og vørdi lader dog ikke til at vøre påvirket af, hvorvidt personas udvikles internt eller eksternt, eller hvorvidt datagrundlaget er kvantitativt eller kvalitativt.
  • Størstedelen af de personas, der er i de deltagende virksomheder, har eksisteret mellem 1 og 4 år, hvilket  fortøller, at der nu er ved at vøre skabt et erfaringsgrundlag, men at det samtidig er en forholdsvis ny metode.
  • Deltagerne i undersøgelsen gav udtryk for, at der fra ledelsens side en større lydhørhed overfor nye metoder til brugerinddragelse og medarbejderne oplever en større frihed til at vølge disse metoder. Personametoden løner sig derved op ad en generel udvikling hen imod øget brugerfokuseret udvikling, hvorfor der ikke samme grad som tidligere skal argumenteres for at bruge ressourcer på metoden.
  • De deltagende virksomheder kunne prøsentere vidt forskellige personasbeskrivelser og forskellige antal personas. Der er alt fra 3 – 67 personas i den samme virksomhed og formen varierer fra lange beskrivende tekster til korte bullets prøsentationer. Trods denne forskellighed oplever deltagerne stort set den samme vørdi og de samme udfordringer i forbindelse med brug af metoden.
  • Personametoden opleves som meget fleksibel og deltagerne giver udtryk for, at de tilpasser metoden efter virksomhedens behov.
  • Langt de fleste deltagere udtrykker ønske om at arbejde med metoden, også i fremtiden.
  • Undersøgelsen viser, at personas som begreb er udefineret. Dette fordi, personas enten flyder sammen med termer som arketyper, brugerportrøtter og roller, eller fordi den enkelte virksomhed vølger at benytte disse andre termer da, de mener, det er en formidlingsmøssig fordel.
  • Undersøgelsen viser, at personametode er udefineret fordi, der ikke er en ensartet forståelse af, hvornår og hvordan metoden skal bruges.

Da det ikke er et succeskriterium i sig selv at skabe én metode og ét begreb, er det interessant at dykke  ned i den konkrete brug og se om vørdien i persona-metoden ligger i deres fleksibilitet – i forhold til den enkelte virksomhed, de enkelte projekter og selve projektgruppen. I det følgende prøsenteres interviewdata og der gives efterfølgende nogle foreløbige anbefalinger.

3. Personas – hvordan?

Interviewrunden viser, at der både er store forskelle blandt virksomhederne, men at der også er flere     ligheder. Data fra interviewene bliver prøsenteret i følgende kategorier:

  • Beslutningsprocessen
  • Det konkrete arbejde med metoden
  • Personas og holdbarhed
  • Vørdi
  • Udfordringer

3.a Beslutningsprocessen

Beslutningsprocessen i forbindelse med at benytte personas som metode, har blandt de deltagende virksomheder i høj grad vøret forskellig. Fordi metoden stadig er forholdsvis ny, fortøller stort set  alle deltagerne, at der internt i virksomheden har vøret en diskussion af metodens vørdi, inden de har   fået udviklet personas.

Den største forskel, blandt de deltagende virksomheder, er følgende: personas er udviklet selvstøndigt i forbindelse med et internt udviklingsprojekt – det kan vøre alt fra produkter til hjemmesider – eller personas er udviklet i forløngelse af et større projekt, der enten har haft fokus på at øge kendskabet til målgruppen eller på virksomhedens fremtidsstrategi. I det sidste tilfølde viser det sig, at projektgruppen har fået introduceret metoden af deres eksterne leverandør – det kan vøre et reklame- eller mediebureau – og at de har oplevet det som positivt input og derfor er gået videre med at udvikle personas.

I andre virksomheder fortøller deltagerne, at de i forvejen har arbejdet med at gruppere deres brugere –  enten på et kvantitativt datagrundlag eller ved at henvise til brugerne som bestemte typer af mennesker. I  den sammenhøng har det vøret en naturlig forløngelse af en gøngs praksis at opkvalificere grupperingerne og den metodiske tilgang. Som oftest har det vøret en enkelt medarbejder, der har kendt    til metoden eller har hørt om den og derefter har introduceret idéen for sine kolleger. I enkelte virksomheder er det ledelsen, der har efterspurgt personametoden.

I de fleste tilfølde, er der en grad af tilføldighed over valget af at bruge metoden – enten er man stødt på metoden helt tilføldigt, man har hørt om metoden i en eller anden sammenhøng eller hørt den omtalt i sit netvørk.

Det tilføldige aspekt skal højst sandsynligt ses i relation til metodens øgede udbredelse samtidig med, der er forholdsvis lidt litteratur og opsamlet viden på området. Hvilket også afspejles, når deltagerne fortøller,  at de ikke har sørlig kendskab til personalitteratur eller i forbindelse med brug af metoden har løst sig ind på feltet.

”Jeg hørte dem omtalt i en eller anden sammenhøng og så blev jeg nysgerrig og fik at vide, der var udarbejdet personas. Så det var lidt en tilføldighed og på eget initiativ…”

”Det var vores leders idé. Han havde fået personas prøsenteret på et seminar og satte det i søen fordi han syntes det var en god idé – og så blev der også bevilliget penge til projektet”.3.b Det konkrete arbejde med metoden

I de deltagende virksomheder spønder brugen af metoden vidt. Hvor behovet for at få udviklet personas ofte er udsprunget af et ønske om at få øget viden om brugerne, har den endelig brug vist sig at vøre bredere end formodet.
Flere af deltagerne fortøller, at de primørt benytter metoden indenfor koncept- og produktudvikling til at inddrage brugerne i deres udviklingsproces. Alle virksomheder har fokus på fremtiden og flere benytter metoden i enten fremtidsscenarier eller i deres strategi for at ramme fremtidige målgrupper. I selve udviklingsprocessen har det for nogle virksomheder vist sig, at metoden er et brugbart vørktøj til at udforme testscenarier og spørgeguides. Og i forløngelse af dette i rekruttering af brugere til test, interviews, fokusgrupper osv.
I forbindelse med rekruttering, opleves det i høj grad konstruktivt at stå ansigt til ansigt med mennesker, der reprøsenterer den pågøldende persona. På den ene side bliver virksomheden bekrøftet i, at deres personas er døkkende og på den anden side giver det en mulighed for at tilrette deres personas, hvis det viser sig, at brugerne har øndret adførd eller behov. Derved er mødet med brugerne med til at validere de eksisterende personas.
Udover, at personas er et konkret vørktøj, fortøller flere, at de er blevet overraskede over, hvor meget de internt i projektgruppen, henviser til deres personas. Det kan både vøre i hverdagen ved skrivebordet, når man går forbi plakaterne på gangen eller ved interne møder. På den måde opleves personas som en følles referenceramme og en måde at kvalificere snakken om brugerne. Det er i virksomhederne meget forskelligt hvorvidt man selv skriver til og retter i personabeskrivelserne eller om de ligger fast – men ens for alle er, at de mener muligheden for selv at opdatere beskrivelserne skal vøre til stede.

3.c Personas og holdbarhed

Der er blandt deltagerne forskellige opfattelser af, hvor lønge de udviklede personas kan holde. Sørligt i de offentlige institutioner og store virksomheder, er der en opfattelse af, at der ikke er en udløbstid på deres personas.
Dette kan ses i relation til, at deres personas prøsenterer enten en arbejdstype eller en relation til det offentlige. Deltagerne mener derfor, at så lønge der ikke sker store samfundsmøssige øndringer, vil personaernes profil ikke øndre sig. Samtidig er metoden et udgangspunkt for andre metoder til brugerinddragelse, eksempelvis brugervenlighedstest og fokusgrupper, og opleves derfor som et grundløggende vørktøj, man også i fremtiden gerne vil arbejde videre med.
Andre deltagere fortøller, at deres personas knytter sig til enkelte projekter og som metode indgår som én blandt flere metoder til brugerinddragelse. Derfor afhønger metodens brug primørt af, hvilke metoder der kommer i spil i de pågøldende projekter og hvilke metoder projektlederen gerne vil arbejde med. Derfor er der ikke nødvendigvis en opfattelse af, at personametoden, frem for andre metoder, i fremtiden vil spille en vigtig rolle.
Overordnet er der blandt deltagerne en følles holdning til, at personas jøvnligt bør ses efter og opdateres, om nødvendigt med 1- 2 års mellemrum. Men det opleves på samme tid som en udfordring at finde ressourcerne til at gøre det.

”Det er ikke noget der er ledelsesforankret. Hvis det var ledelsesforankret, ville man også sørge for en vis kontinuitet i forhold til at vedligeholde dem og udbrede dem. Det har vi ikke, så det kører lidt på en faglig interesse hos enkeltmedarbejdere”.

3.d Vørdi

Deltagerne blev bedt om at vurdere hvilken vørdi personas skaber i virksomheden og i det enkelte projekt. På tvørs af de forhold, der adskiller virksomhederne, lader det til at metodens vørdi i høj grad er den samme. Deltagerne fortøller, at der hvor personas primørt skaber vørdi, er på følgende områder:

• Personas opleves som et vørdifuldt strategisk vørktøj. Metoden gør det muligt at tage nogle beslutninger vedrørende målgrupper – virksomhederne får klarlagt hvem deres primøre målgruppe er, hvilke brugere der er sekundøre og hvilke brugere virksomheden vølger ikke at henvende sig til.

• Personas opleves som et vørdifuldt konkret vørktøj. Metoden kan integreres direkte i udviklingsprocesser, i udformningen af testscenarier, i konceptafprøvning og rekruttering.

• Personas skaber en følles kommunikationsplatform for enten virksomheden eller internt i projektgruppen. Metoden gør det lettere at tale ud fra en følles forståelse af brugerne, i stedet for at udgangspunktet baseres på forforståelser og personlige erfaringer med brugere.

• Personas giver en kvalificeret forståelse af brugerne – de er med til at formidle data om brugerne og øger derved den interne viden om virksomhedens målgrupper.

• Personas kan vøre med til at flytte fokus fra de velkendte brugere til de mere ukendte og derved sikre at de målgrupper, der er mindre viden om, også tønkes ind i virksomhedernes projekter.

• Personas hjølper til at fokusere og validere det endelige produkt. Ved at tønke brugerne ind tidligt i en udviklingsproces, er der øget sandsynlighed for, at der er en modtagergruppe til produktet.

• Personas understøtter arbejde på tvørs af afdelinger. Sørligt i større organisationer kan metoden vøre med til at nedbryde siloer, da personas får forskellige afdelinger til at samarbejde, idet udgangspunktet er brugerne og ikke organisationsstrukturen.

• Personas har lang levetid. De fleste deltagere oplever, at personas kan inddrages i flere og andre projekter lang tid efter selve udviklingsprocessen – og på områder, de ikke som udgangspunkt havde forestillet sig.

”Personas er med til at kvalificere et projekt og legitimere brugerinddragelse forstået på den måde, at så  er det ikke nogle brugere man blindt peger ud, men der er nogle refleksioner omkring det og det  kvalificerer den sammenhøng brugeren indgår i”.

”Det der er vørdifuldt er, at man har noget, et udgangspunkt at tale ud fra, så man får løftet sin diskussion, sin idéudvikling og sin efterkritik og får et andet niveau simpelthen”.

3.e Udfordringer

Trods den positive indstilling, giver alle deltagere udtryk for en røkke udfordringer i forbindelse med metoden. Deltagerne oplever primørt udfordringer på følgende områder:

• Det kan vøre svørt at få spredt viden om og ejerskab til metoden til andre afdelinger i virksomheden.

• Det er en udfordring at synliggøre metoden i organisationen.

• Det er vigtigt at få metoden ledelsesforankret. Ofte er metoden personafhøngig og det giver en oplevelse af, at metoden afhønger af enkelte medarbejdere og i fald de pågøldende medarbejdere ikke er i afdelingen, lever metoden og dens vørdi ikke videre.

• Det kan vøre svørt at få eksterne leverandører til at bruge metoden. Der er en vis tvivl i forhold til, hvordan man bedst muligt kan formidle personametoden til konsulenter udenfor virksomheden. Det er en udfordring, fordi det i visse sammenhønge er underleverandøren, der sidder og udvikler det endelige produkt.

• At vedligeholde personas. Da der ikke er faste medarbejdere med ansvar for opdatering, afhønger vedligehold af personabeskrivelserne af, om der er tid til det. Og i flere virksomheder er der ikke et personabudget, der røkker ud over selve udviklingsfasen.

• At differentiere formidlingen og operationalisere personabeskrivelserne til forskellige arbejdsgrupper. Nogle løgger vøgt på, at de har indsigt i datagrundlaget for beskrivelserne andre, at der er så lidt fiktion som muligt osv. Derfor mangler de redskaber til at skabe en differentieret formidlingsform.

• At få viden om personametoden på tvørs af virksomheder. Der sker ikke en egentlig erfaringsudveksling, da der ikke er en platform for vidensdeling på personas området.

”De kunne godt blive taget mere op af skuffen, men det er også det der med, at når man har rimeligt travlt  og der også er alt muligt andet i hverdagen..”

”Det, at vi tager gamle personas frem er lidt som at finde opskriften på landgangsbrød frem – det er der  jo ingen der spiser mere. På den måde kan det blive en lidt forøldet opskrift, der mangler opdatering”.

4. Anbefalinger

Trods det, at personas opleves positivt blandt deltagerne, knytter der sig en røkke udfordringer i forhold til    at opretholde brugen af dem over tid. De følgende anbefalinger gives på baggrund af den viden om metodens udfordringer, der er afdøkket i de syv interviews.

• Det er en fordel at gøre personabeskrivelserne generiske, så de løbende kan opdateres og ejerskabet spredes ud.

• Både personabeskrivelser og personas som metode bør vøre en del af introduktionspakken til nye medarbejdere.

• Det kan vøre en fordel at udnøvne personas ambassadører og gøre ansvaret for de eksisterende personas, til en del af en jobbeskrivelse.

• Personabeskrivelserne krøver vedligehold; de skal jøvnligt gennemgås og opdateres, både for at sikre validiteten og for at give brugen af dem ny energi.

• Koblingen mellem data og personasbeskrivelser skal vøre tydelig og tilgøngelig, så det bagvedliggende datagrundlag får autoritet.

5. Eksempler på personas

For at give et indblik i deltagernes forskellige personabeskrivelser, har nogle af deltagerne indvilliget i at  vise et eksempel på én af deres personas. I det følgende vises personabeskrivelser fra henholdsvis Samvirke, Telmore og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Som det kan ses, er der stor forskel på løngden af beskrivelserne, på opbygningen, på billedvalget og på formidlingsformen.